
For både private og til særdeleshed også små virksomheder, er kassekreditten i mange tilfælde den sidste nødlinje, den sidste reserve. En kassekredit fungerer kort sagt som en form for dynamisk lån, hvor du uden videre kan hæve og indsætte penge igen. Kassekreditten fungerer praktisk som en slags hævekonto, hvor du egentlig kun betaler for de penge, du reelt hæver.
Dermed har du altså mulighed for at ’låne’ penge, uden egentlig at låne dem, sådan på den helt traditionelle maner. Denne låneform henvender sig som sagt både til private og virksomheder, men for dem begge gælder, at kassekreditten kun har sin forventede effekt, hvis pengene i den ikke skal hæves alle sammen til en konkret investering.
Kassekreditten er hos banken et særskilt økonomisk felt, som særskilte rådgivere beskæftiger sig med. Derfor må du også nøjes med en let og elegant gennemgang af begrebet kassekredit i denne artikel.
Som privatperson kan det ofte være rigtig behageligt at vide, at man – selvom man ganske givet slet ikke har brug for penge lige i øjeblikket – har muligheden for at mobilisere et større kontantbeløb over kort tid, hvis det skulle blive nødvendigt. Står du i en sådan situation, er kassekredit en super løsning at kigge på.
Med en kassekredit fra en bank eller et privat låneselskab har du nemlig mulighed for at få stillet et beløb til rådighed i kontoform, som du har fri mulighed for at hæve, lige når det skal være. Kassekreditten kan med andre ord hæves som alle mulige andre konti, med det lille twist at alle hævede penge her, afkræves låneomkostninger som et ganske almindeligt lån.
Typisk vil en kassekredit være relevant for studerende, unge og andre uden reel formue, som har brug for at kunne hæve lidt ekstra en gang imellem, når budgettet ikke rigtig vil gå i balance.
Præcis ligesom hos privatpersoner, kan virksomheder sagtens have brug for, at kunne mobilisere større kapitalposter på kort tid, hvis der pludselig skulle opstå en situation der kræver dette. I sådanne situationer er en kassekredit genial, ikke mindst fordi små og nye virksomheders ejere som sidste udvej kan hæve løn herfra.
Dermed fungerer kassekreditten som en form for finansiel forsikring, der sikrer at bunden ikke går fuldstændig ud af økonomien i en given virksomhed. For yderligere information om kassekredit kan du kontakte din egen bank eller læse videre på vores sider, hvor vi har samlet uanede mængder information om de fleste nicher i lånemarkedet.